Note to self: bloggens fremtid?

Hvor skal vi hen, du?

Hvor skal vi hen, du?

Efter at have læst mit seneste blogindlæg, stillede min kloge mand nogenlunde følgende spørgsmål: “Hvem skriver du for? Dig selv eller læseren? Hvad vil du egentlig med bloggen?”

Øh – altså… Det skulle jeg lige fintænke over i et par sekunder.

Som udgangspunkt skriver jeg den for mig selv. Det er rart at kunne fornemme mine fremskridt mellem linjerne, ligesom jeg får bearbejdet en masse intern tumult, når jeg får sat ord på det uhåndgribelige. Men jeg håber da i mit (ikke særligt) stille sind, at der bare én eller to derude bag skærmen, der har gavn af ordstrømmen. Stress er en folkesygdom, siger man. Alligevel er det lidt tabubelagt at være stress-ramt og derfor også lidt mystisk. Så jeg vil da være ud-af-kroppen-stolt, hvis jeg kan nedbryde et par barrierer mellem ramte og ikke-ramte ved at være åben omkring det.

Dog har Biologen også en pointe, når han gør opmærksom på, at jeg skal være mere klar i mælet, når jeg beskriver min fremgang. Ellers bliver det samlede indtryk af bloggen til en navlepillende-synd-for-mig-suppe, tror jeg. (Derfor håber jeg også, at jeg kan få lov til at interviewe ham – eller ligefrem få ham til at gæsteblogge – om det at være pårørende! *Lokke lokke..*)

Men hallo – jeg bliver jo også rask på et tidspunkt! Og hvad skal der så ske med bloggen?  Læs resten

Reklamer

Kan man blive afhængig af blogs?!

blogging

Jeg skammer mig en lille smule over det, men inderst inde vidste jeg nok godt, at man (jeg!) kunne blive afhængig af blogs. Alligevel hentede jeg bloglovin-app’en samme dag, som jeg oprettede Sidestik.

Hvad er det, man bliver afhængig af? Hyggen? De smukke billeder? Det evige inspirationsfix?

Jeg har kun blogget og fulgt andre bloggere i et par uger, men er allerede ret hooked på… Læs resten