Om Sidestik

Efter den 77. dag som “sygemeldt med stress”, og efter masser af tid, tårer, hårde dage, små skridt og ‘plus-oplevelser’, begyndte min hjerne at boble og syde lidt igen. Bare lidt. På den gode måde, altså. Jeg fik simpelthen brug for at lægge den smule overskydende energi, jeg pludselig havde, når først bad, mad og gennemtrawling af diverse sociale medier var overstået, i et eller andet. For det er faktisk helt vildt svært at “bare gå derhjemme” og hvile, hvile, hvile. Men det skal man altså.

I de første par uger af min sygemelding var nettet min redning. Jeg magtede ikke at gå uden for lejligheden, jeg skammede mig over dét, jeg dengang betragtede som mit ‘nederlag’, og – let’s be honest – jeg så forfærdelig ud. Samtidig havde jeg svært ved at forstå, hvad jeg var blevet ramt af. For man forstår altså ikke stress, før man selv har prøvet det – ikke sådan rigtigt. Det er jo ikke fordi, der er et brækket ben med gips at fremvise til omverdenen, vel?

Derfor faldt der en stor sten fra mit hjerte, da jeg helt tilfældigt faldt over en blog med en personlig beretning om, hvordan det er at være i tilstanden ‘stress’; hvordan det kan føles, i det øjeblik man overdynges af desperation, mister kontrollen over sin krop og mentalt tumler ned i et mørkt hul, man hverken kan eller vil kravle op af. Den beretning var noget af det første, der gav mig trøst og en slags håb i en fuldstændig surrealistisk tid. Siden har jeg forstået, hvor vigtigt det er, at stress og andre lignende tilstande ikke tabuiseres eller stigmatiseres. Heller ikke selvom man skammer sig og bebrejder sig selv i starten. Derfor har jeg gennem hele forløbet forsøgt at være åben omkring min sygemelding, selvom det kan være svært på de dage, hvor jeg virkelig er tyndhudet.

Boblerne i hjernen og den nye energi har givet mig lyst til dele noget med andre. Ikke blot min egen oplevelse af stress, men også alle de skønne ting, som jeg nu er ved at finde plads til i mit liv. Voilà: Sidestik.

Tak til familie, venner og kollegaer for opbakning og omsorg, både før, under og efter.
Tak til den stress-ramte fremmede, som var så sej og modig at dele sin oplevelse – og til dig, som læser med.

Nåh ja, og så lidt om mig:

Årgang ’85, uddannet cand. mag. i international virksomhedskommunikation, gift med Biologen, bosiddende i Odense, ansat i det offentlige.
Pænt glad for min mand, min fritid og især det, som Biologen kalder “restaurant-ridning”… tsk.

Instagram-billederne er mine egne, mens billederne i toppen er taget af min talentfulde søster.

– Hvorfor ‘Sidestik’?
– Fordi bloggen handler om alt det, jeg hygger mig med, når jeg tager en puster fra arbejdslivet og ‘the fast track’.
– Jamen, hedder det ikke ‘SideSTING’?
– Ti nu stille, ikk’å.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s