Christine prøver noget nyt

“Du skulle altså virkelig tage at prøve det, det virker helt vildt godt for mig!”, spruttede min kollega begejstret. Hun har tidligere stiftet bekendtskab med både depression og stress, så jeg vidste, at der kunne være noget om snakken.

Men snakken drejede sig altså om hypnose. Selv-hypnose.

Som i: du downloader en app og lader en mp3-fil hypnotisere dig.

Hmm… Læs resten

Myten om stress

Hvis jeg havde fået et stramt rullet dollar-bundt for hver gang, nogen venligt havde påpeget, at ”du jo er perfektionist” (underforstået: ”så det er nok derfor, du blev syg”), så havde jeg været en meget rig dame nu – med en temmelig gangster-agtig opsparing under madrassen. Hvilket nok havde lagt en acceptabel dæmper på følelsen af at være totalt misforstået.

Men lad mig lige slå to ting fast. Jeg har på intet tidspunkt fået et økonomisk plaster i form af amerikansk valuta på såret, ej heller identificerer jeg mig på nogen måde med tillægsordet ”perfektionistisk”.

Det er hverken et positivt eller negativt ladet ord for mig. Jeg er fuld af beundring for mennesker, som har næse for at gå ulasteligt klædt, grave sig langt ned i en opgave for at løse den på smukkeste vis, fremvise et magisk rent hjem, eller hvad man nu forbinder med perfektionisme. Det er bare ikke mig. Det har det aldrig været. Derfor var det så frustrerende, at så mange mennesker tilskrev mig et personlighedstræk, jeg ikke selv genkendte, pegede på det (og dermed også mig) og råbte ”der har vi synderen” på baggrund af en udbredt fordom, der hersker om ”den slags, der går ned med stress”.

Derfor var det også enormt befriende at læse interviewet med erhvervspsykolog Majken Matzau i artiklen, ”Stress kan ramme alle”, for den stak virkelig en pæl igennem myten om, at det typisk er perfektionister, som får stress. At det skyldes noget i den stressramtes personlighed. For der er altså ikke noget, der hedder “den slags mennesker”.

Det er en jävla myte, folkens!

Det er, hvad nogle rare, svenske typer fra Karolinska Institutet kommet frem til efter 10 års forskning. Læs resten