Rask, men rask?

Man ved, man har en old school mand, når han ønsker sig en selvbinder-butterfly i julegave, så han iført habit rigtig kan flotte sig nytårsaften med – wait for it – selvsamme ubundne butterfly om halsen. Men mon ikke jeg får lov at tage ham med ind i 2015 alligevel?

Der er sket store ting her på matriklen, siden jeg sidst satte mig ved tasterne.

Jeg har haft min sidste arbejdsdag som deltidssygemeldt. Efter aftale med chefen, Fru Psyk og min nye læge har jeg løbende øget mit ugentlige timetal, sådan at jeg nåede op på 32-35 timer i løbet af december.

Jeg starter simpelthen mit 2015 med at være tilbage på fuld tid. Tadaa! Raskmeldt på papiret pr. 2. januar. Men er jeg så rask? Altså, helt rask? Læs resten