Sleep, run, eat – repeat

Biologen laver aftensmaden i dag, så hele lejligheden dufter af det krydrede middelhavskøkken. Jeg selv har brugt eftermiddagen på at sove. 6 timer har jeg været på arbejde i dag. Det er gået rigtig fint. Jeg kan stadig godt have svært ved at finde overblikket og koncentrationen frem, men det hjælper, når der ikke er nogen afbrydelser, såsom møder og opkald. På den slags dage føler jeg mig næsten klar til fuld tid igen.

Siden jeg var til læge i mandags for at få underskrevet en “mulighedserklæring” (den vender jeg tilbage til en anden dag), har jeg fået ordre på at prioritere søvn, motion og sund mad. Helst en form for motion hver dag, såsom løb, gå- og cykelture. Så det må jeg hellere få lært at indarbejde i mine dage. Det kan være lidt svært at komme af sted til motionscentret. Det er til gengæld ingen udfordring at prioritere søvn. Jeg er SÅ forfærdeligt træt det meste af tiden. Det skyldes sandsynligvis, at jeg har fået flere timer på jobbet – og så er det ikke svært at føle sig søvnig, når det er efterårsmørkt udenfor.

Den gode mad er heller ikke noget problem. Jeg elsker mad! Jeg elsker at lave mad, og det er bestemt et gøremål, jeg savnede, mens jeg var mest ramt i foråret. Jeg kunne næsten ikke gennemføre at bage en simpel kage uden at miste overblikket, være forpustet eller bliver dødtræt i benene.

Men!

I søndags havde jeg altså madklubben forbi til en søndagsfrokost, hvor menuen bestod af stenalderbrød, hønsesalat med citron-basilikummayo, grønne asparges og bagt skagenskinke, saltbagt selleri-salat (begge opskrifter fra Aamanns Appetit), hjemmegravad ørred – og til desserten var der kaffe og te, de mest vellykkede citronsnitter (tak for genial opskrift, Loui&Bearnaisen!) samt citronis (også fra Aamanns – dog tilføjede jeg 5 stænger vanille, da jeg har købt en stor stak til en fornuftig pris over nettet) – altsammen fremtryllet med Biologens kyndige assistance, naturligvis. Hvad siger I så!?

Jeg behøver vel næppe at sige, at jeg naturligvis langt fra var cool i dagene op til den frokost. Det virkede totalt uoverskueligt. Men jeg var så snedig, at jeg lavede isen to dage før, og jeg kogte kyllingen og bagte kagen dagen før. Phew. Det lykkedes. Madklubben blev mæt, og vi hyggede os med at “lege” Mads & Monopolet. Arrangeret underholdning er nemlig obligatorisk – hver gang.

En del af menuen var også grøntsagsjuice af den hjemmebryggede slags. Jeg er fuldstændig tosset med vores juicer, som vi købte for en slat af vores bryllupsgavepenge. Den er temmelig nem at gøre ren, og jeg får ingefær, gulerødder, fennikel og rødbeder i RÅ mængder som aldrig før. Så den buttede, grøntsagsgnaskende køkkenmaskine hjælper også med at gøre mig rask. På sin helt egen måde.

Det lyder banalt, det dér med at have fokus på søvn, motion og mad. Og det hjælper selvfølgelig også, at jeg hurtigt mærker, hvor meget gavn jeg får af at have det fokus. Det kræver bare en del planlægning. For vasketøjet, opvasken, støvsugeren, hyggelæsningen eller veninderne får ikke meget opmærksomhed, når en ganske almindelig tirsdag består af: arbejde, lang obligatorisk lur/hvile, mad, træning, lidt mere mad og godnat. Men jeg forsøger at kombinere ting, så fx træningen er med en veninde, eller turen på cyklen er med en lydbog i ørerne. Sidstnævnte er Biologen dog ikke så glad for, da mit manglende overblik også kommer til udtryk i trafikken.

Der er andre end mig, der har haft stress inde på livet i en eller anden grad – OG de skriver eller taler åbent om det. Forfriskende dejligt! Tjek lige disse 3 seje kvinder:

– Helene fra Pudderdåserne“Pas på dig selv”
– Cathrine fra Rockpaperdresses“Der skal sgu da være tid til at pille næse”
– Christina fra Christina Wedel“Gå tidligt i seng”

En klassiker i det lille hjem: benene op.

En klassiker i det lille hjem: benene op.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s