Nu gik det lige så godt

Jeg har lyst til at skrive, at “stress er en strid kælling”. Men jeg kan lige så godt holde mig til sandheden: at jeg gik hjem gennem byen som en zombie i dag er min egen skyld.

Jeg fik ikke sat grænser, sagt fra eller struktureret min dag. Jeg sov ikke nok i nat, tog ikke højde for at give plads til en god og rolig morgenrutine derhjemme. Jeg tog for mange opgaver. Lod mig rive med af andres hektiske hverdag. Og jeg gik ikke hjem, da jeg skulle. Jeg brugte mit dyrt optjente batteri på et langt møde og en større bunke mails, end mit hoved kunne rumme. 6 timers arbejde er åbenbart stadig lige i overkanten, og det vidste jeg jo godt. Denne zombie gik derfor i seng kl. 15, helt rundt på gulvet, og sov 3-4 timer. Ris til egen røv.

Så nu vil jeg gå ud og saftpresse livet ud af nogle af de 15 kg ananasæbler, jeg fik (læs: slæbte til armene sled på fortovet) af en kollega i mandags. Det må da være ren terapi. Ét æble ad gangen, mens maskinen brummer.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s