Kan man blive afhængig af blogs?!

blogging

Jeg skammer mig en lille smule over det, men inderst inde vidste jeg nok godt, at man (jeg!) kunne blive afhængig af blogs. Alligevel hentede jeg bloglovin-app’en samme dag, som jeg oprettede Sidestik.

Hvad er det, man bliver afhængig af? Hyggen? De smukke billeder? Det evige inspirationsfix?

Jeg har kun blogget og fulgt andre bloggere i et par uger, men er allerede ret hooked på…

Twinpeaks.dk
– Mette Marie Lei Lange skriver på en måde, så man føler sig som en naturlig del af hendes liv og barsel med de überlækre tvillinger, Hugo og Berta. Man kan ikke andet end at nyde de glimt af lykke, hun sender ud i verden, ligesom hendes livsnyder-gen og befriende hang til søde sager gør Twinpeaks til en treat, man suger til sig. Nå ja, og så lader det til, at hun har et sejt job, som jeg glæder mig til at følge, når barslen får en ende.

Biologen og jeg er i øvrigt begyndt at se Twin Peaks på HBO. Not the same thing, men lige så addictive.. 

Loui & Bearnaisen
– Mit indre madmonster jublede, da jeg – nærmest i går – faldt over denne bunke af lækre opskrifter, som Loui & Bearnaisen kylede i ansigtet på mig. Hold. Nu. Op. Biologen måtte vride armen rundt på mig i går og tale mig fra at bage en af hendes kager til vores sommerhustur, eftersom alle er på kur inden brylluppet. Suk! Jeg elsker hendes billeder og tilgang til mad. Bum.

The Stonesoup
– Jules er din go-to-woman, hvis du mangler simple, sunde opskrifter, som fastholder smagen og madglæden, samtidig med at  den er god ved din pengepung. Hun arbejder nemlig efter 5-ingredienser-princippet, og så har hun en degree in food science. Sidst men ikke mindst er hun fremragende til at lave smukke e-kogebøger, smarte diy-videoer og overskuelige nyhedsbreve. I’m impressed!

H E R L I G H E D E R
– Det er så herligt, når nogen kan vise os interiør-mongoler, hvor skabet skal stå – for at det ser godt ud, altså. Denise har evnen til at gøre-det-selv-smukt, spotte de gode løsninger og smukificere uden at det skal koste en formue. Hun har fx lige overbevist mig om, at mine MOLGER-reoler ikke behøver at dø, når Biologens lædermonster (sofa) indtager lejligheden. Alene af den grund skal hun ha’ en varm anbefaling herfra.

Sole’s Point of View
– Hun er sjov! Rigtig sjov. At læse Lones blog giver samme følelse, som når man spiser comfort food, og så er jeg helt vild med hendes sproglige finesse. Hun er makker med en stærk nordjyde, som jeg, og så tegner hun et dejligt down-to-earth billede af dét at være mor.

Og dette – formoder jeg – er kun toppen af blog-isbjerget. Jeg smider flere på, efterhånden som jeg støder på dem. Men nu må jeg hellere begynde at pakke til sommerhusturen. De gamle har lejet familiens yndlingssommerhus ved Nørlev Strand – ydmygt sted, men i første række – og vi skal køre derover i eftermiddag, smække benene op med et glas rødvin, og mor og biologen skal ha’ lov at se aftenens VM-semi-drama, mens min far og jeg wordfeuder.

Nå ja, og så gik jeg lidt i panik i går. Humøret er generelt i top, men jeg er lidt knust og frustreret over, at hjernen heler meget langsommere end kroppen. Jeg er stadig latterligt ringe til at planlægge, overskue og rumme hverdagen. Og jeg begynder jo på arbejde igen lige om lidt?! Men jeg skal selvfølgelig ikke lave noget den første uge.. Hm. Lortehjerne.

Har du en blog-anbefaling? Eller bør jeg læse din? Smid mig et tip i kommentarfeltet.

Advertisements

4 tanker omkring “Kan man blive afhængig af blogs?!

  1. Jeg er vild med bloggen You are my wild. Den er desværre ikke aktiv længere, men billederne er fantastiske og taler helt for sig selv.

    • Tak for tippet, Malene! Det er virkelig pletskud på pletskud. Den slynger jeg straks videre til min søster, amatørfotografen. Det er på tide, hun bliver inspireret til at lave sin egen fotoblog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s