‘New normal’ – nedtællingen er begyndt

Om 8 dage vender jeg tilbage til noget, der kunne minde om en normaltilstand, omend jeg nok må kategorisere det som ‘new normal’. Jeg begynder nemlig på arbejde igen. Jeg glæder mig, men ikke på den dér wooohooo-det-bliver-sindsoprivende-sjovt måde. Det er mere en slags spændt nysgerrighed – for hvordan bliver det mon at skulle mødes med de mange kollegaer? Være i kantinen igen? Tænde computeren? Hvordan opfører man sig lige, når man har brugt et kvart år på at ‘sætte sig ned’, ‘hvile sig lidt’, være træt af sig selv og generelt mentalt forpustet over helt basale opgaver?

De kender mig jo som Christine-før-stress. Hende som gik stærkt fra det ene møde til det næste. Blæksprutten. Brandslukkeren. Entusiasten, som kastede sig over alle andres deadlines før hendes egne.

Er de klar til at møde Christine-efter-stress? Hende, som pludselig har nogle helt andre prioriteter og ambitioner (tror jeg), som er mere forsigtig med at springe ud i opgaverne, og som ikke længere tager én for holdet uden at tænke sig om? Er mit arbejdsego klar til at være hende?

Jeg har brugt nogle dage på at formulere noget om stress.
De fleste kender nogen med enten begyndende eller galopperende stress, eller også har de måske been-there-done-that. Jeg håber, at dette kan være med til at skabe forståelse for tilstanden ‘stresset’.

No stress

Fantastisk ro ved Skanderborg sø, hvor jeg havde fire gode timer til at overveje, hvad jeg egentlig ønsker at bruge mit liv, og især min fritid, til. Idéerne lød bl.a. på orienteringsløb, højskoleophold, en fynsk fiskeklub for kvinder, mountainbiking og hyggebadminton. Mindre respekt for deadlines på jobbet, mere respekt for mig selv. 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s