Bryllup på budget – og tips om kærlighed fra modne kvinder

Billede

Glimt fra Zetterberg Couture’s instagram-lækkerier!

Det her bliver en blanding af gode tips til et low budget bryllup og et par corny bemærkninger om kærligheden til min kommende mand. Jeg undskylder på forhånd og anbefaler en velplaceret brækspand, hvis du synes, det bliver for meget.

Men jeg vil nu alligevel tillade mig at svæve på en lyserød sky, højt oppe over min sygemelding og min sønderskudte kondition. Den 21. juni sidste år havde jeg en (lidt uautoriseret) date med en god kollega på en 4-sporet bro i Rotterdam. Cirka 4 måneder senere friede selvsamme kollega – jeps, det er Biologen, jeg taler om – på en spinkel bro mellem Étretat-klipperne i Normandiet. Og lige om lidt, helt nøjagtigt den 30. august 2014 bliver jeg Fru Biolog på en bro i en grøn, fynsk oase. Så stærkt kan det gå, folkens! Det kom sgu egentlig også helt bag på mig – but what a ride!

Båret af dén stemning var der højt til loftet under den indledende bryllupsplanlægning, og vi tog en hel væg i brug, da vi med post-its og primærfarvet karton begyndte at skitsere forberedelserne og den store dag. Tro mig, havde vi haft 120.000 kr. til tant og fjas, havde vi straks booket Holckenhavn til en weekend in heaven med 80 gæster og den vildeste fest. Havde vi haft bare det halve, havde vi nok taget benene på nakken for at blive gift på en eksotisk strand uden tjeklister eller traditioner.

Men vi har godt og vel 20.000 – 30.000 kr., hvis vi tænker os om. Og hvad gør man så? Læs resten

Reklamer

Et skridt i den rigtige retning

Billede

Så fik jeg lige støvet Spotify-løbelisten af!

I selskab med Janelle Monae, MSTRKRFT og Sam Smith har jeg just gennemført min første løbetur siden.. hm – februar? Jeg troede, jeg ville have det for vildt ‘we-are-the-champions”-agtigt, når jeg atter nåede hoveddøren, men jeg måtte nøjes med et sidestik af dimensioner, mens jeg sendte en kærlig tanke til min New York ferie. For hvis man ikke kan præstere andet end en energiforladt luntetur, så kan man i det mindste gøre det med stil. I mit tilfælde iklædt mit all time favourite køb af de letteste løbesko og -tøj fra Nike Town.

Jeg ved faktisk ikke, om jeg må løbe endnu. For psykologen, altså. Jeg må gå ture. Eller – det skal jeg faktisk, men løb passer bedre til mit temperament, og min tålmodighed med min krop er ved at forsvinde. Da jeg blev sygemeldt, sagde lægen, at jeg skulle løbe – “løb, løb, løb, mærk din puls!” Men det stred imod alt det, min krop sagde. Den ville ikke – og den kunne ikke. Og jeg blev da heldigvis også bekræftet i den fornemmelse, da jeg endelig kom til psykologen.

Løb er fantastisk til at forebygge stress, men kan være decideret skadeligt, når man først ligger dér og roder rundt, efter at man har ramt stress-muren med 270 km i timen. Så jeg blev beordret hjem fra psykologen med ‘mental influenza’ (bliv i sengen/sofaen, se junk TV, kobl af, lav ingen huslige pligter) i en måneds tid, hvorefter jeg fik lov til at gå, cykle og dyrke absolut-begynder-yoga, men ikke motionere.

Derfor burde dagens løbetur føles som en kæmpe sejr. Måske kommer den følelse senere. Men lige nu er jeg mindst lige så ærgerlig over, at min fysiske form er ringe, som jeg er tilfreds med, at jeg tog det første skridt ud af døren.

Tid, årstider og tidsrøveri

image

I mit hoved plejer Skt. Hans aften at være forbundet med barndomsminder om familien i sommerhus, nærhed og store bål ved kysten, efterfulgt af et døgns ærgrelse over, at lyset nu er på retræte. Det sidste har jeg nok fra min far, for hvem sollys og ilt er cirka lige vigtige.

Skiftet mod mørkere tider er dog ikke rigtigt slået igennem her i Stressland. Min tidsfornemmelse er skudt i sænk. Foråret gik nærmest min næse forbi, mens jeg gik rundt i min egen trance hjemme i lejligheden, ude af stand til at acceptere min krops oprør eller bare overskue en hverdagsrytme.

Da sommerens varme endelig slog igennem, kravlede jeg ud på altanens solplet med godbidder, lydbøger og min dårlige samvittighed over at kunne tage mig alverdens tid til den slags, når nu mine kollegaer, som greb bolden efter min exit, ikke havde den luksus. Jeg – en tidsrøver. Læs resten